PRESSE-MEDDELSER

5. november 2017



PRESSE-MEDDELELSE.

Venstre på Ærø foreslår, at der indføres billige færgebilletter HELE ÅRET, til alle med ø-kort.

Folketinget har besluttet at indføre et næsten fuldt landevejsprincip hele året, bortset fra 7 uger i højsæsonen, for at gøre det lettere at bo på øerne, og for at gavne turismen.

Indførelse af landevejsprincippet sker gradvist. 

Der er afsat en ramme på kr. 20 mio. i 2017, 30 mio. kr. i 2018, 40 mio. kr. i 2019, og kr. 40 mio. kr. i 2020. 

Ved et landevejsprincip forstås, at billetprisen for at sejle med en færge, svarer til omkostningen ved at køre en tilsvarende strækning på landevej.

Kommunalbestyrelsen på Ærø har besluttet, at lade de billige billetter gælde hele året, bortset fra højsæsonen, selvom indførelsen af landevejsprincippet som nævnt indføres gradvist.

Vi havde håbet, at der også ville blive indført landevejsprincip i højsæsonen, men det er ikke nævnt i det finanslovsforslag som regeringen har fremlagt.

Forhåbentlig kommer det med, når forhandlingerne om finansloven for alvor går i gang.

Hvis det ikke sker, foreslår vi, at der for egen regning indføres billige færgebilletter hele året, for alle med Ø-kort..

Det vil iflg. færgedirektøren koste ca. 1,2 mio. kr. årligt.

Vi forventer at ærøboerne og folk med fritidshus på Ærø vil rejse mere i højsæsonen, når færgebilletterne bliver billigere, så udgiften bliver reduceret.

Vi forventer også at bosætningen på Ærø, og salget af fritidshuse, forøges.

Vi håber at resten af kommunalbestyrelsen bakker op om forslaget.

Venstre på Ærø

Lennart L. Mogensen